Forløbet strækker sig over 3 mdr, og du har 3 formiddage eller eftermiddage sammen med mig i Skovhaven i Ribe. Indimellem vi mødes, har du opgaver, du skal udføre, ting du skal øve dig i for at kunne blive god til det, du gerne vil lære. Vokseværk er et læringsrum, hvor du lærer og øver, for til sidst at beherske.
Som ”Vokseværker” har du mulighed for at få min hjælp indimellem besøgende, såfremt du har akut behov. Det kan være 15 minutters telefonsamtale, en mail eller sms. Vi hjælper hinanden med at gøre dig klog.
Vi starter med at tage udgangspunkt i dit liv lige nu, og strækker en lang arm ind i fremtiden ved at uddanne dig grundigt i dig selv.
Vi uddanner dig i dig, kærligt. Vi ser hvad du er kommet af og hvad du skal videre til og det gør vi kærligt. Vokseværk drejer sig ikke om at finde fejl, Vokseværk lærer dig, at du er så kompetent, at du kan løse hvad det end er du står med- eller mangler viden omkring. Vi styrker dig og løfter dig ind i et liv, hvor du kan bryde dine mønstre eller finelske dem i klogskab- fordi du ved, hvad du skal når noget sker. Og du kan gøre det med en følelse af at være god nok, fordi du har set at du er det.
Vokseværk giver dig svar på, hvem du er, hvor dine styrker er, hvad der skal til for, at du kan skabe resten af dit liv, så det bliver dit og ikke alle de andres. Og Vokseværk giver dig også svar på hvordan, fordi vi starter med at slukke alle ildebrande i dit liv, så du har arbejdsro og motivation til at mærke alt det gode i livet.
Er du faret vild for dig selv, går du og drømmer om, at det rigtige liv snart skal starte, vil du noget andet end det, du har nu, men ved du ikke hvad? Vil du have et anderledes syn på dig selv, din krop, din historie? Så uddanner Vokseværk dig til det du gerne vil. Med ro i maven, med følelsen af at være god nok og med redskaber til at leve et kraftfuldt liv, som du gerne vil have det.
Efter Vokseværk bliver du aldrig den samme igen, du vil blive styrket, fri og klar til det rigtige liv hvor det, du drømmer om, er en mulighed, fordi du har lært hvordan.
Vokseværk koster 9999,- og er en investering i dig, og uanset hvem du er, hvad du kommer med, vil du få de svar, du har brug for at skabe det liv, der var meningen, at du skulle leve, sådan at resten af livet kan blive dit, uanset hvordan din fortid ser ud.
Vokseværk uddanner dig til en klog kone, med ro i livet, men kun hvis du virkelig gider gøre noget andet end det, du plejer. Gider du det, så giver jeg gerne en gratis telefonisk samtale for, at du kan mærke, om det er det rigtige for dig.
Vokseværk er et 1:1 forløb og kan også bookes af mænd.