Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Vil du have nyhedsbreve i øjenhøjde og skrevet med hjertet, kan du tilmelde dig her:

Vi høster, som vi sår

Jeg tager ofte fejl.

De er små og store og jeg gør dem hver dag. Det gør du sikkert også. Sådan er det nemlig at være menneske. Vi fejler. Det ligger indbygget i rollen. Det er sådan vi for alvor lærer noget. Vokser. Blir klogere.

Ingen er uden fejl, så hvad er fejl? Er fejl en fejl? Eller er fejl bare en del af en læringsproces?
Det kommer i stor grad an på, hvordan vi selv forholder os til dem og os selv. I denne uge har jeg konstateret at jeg har taget fejl og jeg har vendt og drejet den, fundet ud af at fejlen bestod af at jeg ikke havde været grundig nok og bare tænkt “ork det er da intet problem, det fixer jeg- agtigt” som jeg plejer, men hvor det har vist sig, at det kunne jeg ikke, også har jeg taget ansvar for at rette op på situationen. I skrivende stund er jeg lige ved at tage ansvar for, at det jeg gerne ville bliver en realitet og at fejlen blir rettet. punktum. Det var det.

Er det en fejl?

Ikke i mine øjne. Det er en læring. Er det anledning til, at jeg skal lave om på min “ork, det er da intet problem, den fixer jeg- holdning”? Eller skal jeg give mig til at slå mig selv oveni hovedet med holdningen? Nope- ikke om jeg vil. Jeg bærer mine fejl og mangler som en synlig del af mig og jeg elsker dem alle- især denne holdning, uanset om det denne gang lige har kostet en ordentlig slat penge, besvær og tid.

For i den holdning ligger så meget god energi. Så meget magi. Og så meget drive. Det er ilden i mig der brænder og det er der alt godt i mit liv kommer fra. Og der er rent faktisk vildt mange ting, jeg rent faktisk kan fixe, bare fordi jeg har den her tilgang til livet og den smitter- Åhh, hvor den smitter, det er så fedt at se det.

Mine børn har den og langt de fleste af mine kunder lærer den at kende, snuser til den og tager det af den, som de kan bruge. Mange af mine venner får den serveret og den spreder sig også i deres liv. Jeg elsker simpelthen den holdning, det er den der får mig til at arrangere alt det her forskellige, som du kan deltage i (Nu får du simpelthen det nye program for Skovhaven serveret)
26 august kl. 15-17 Åbent hus, for ALLE! kom og vær med, det blir hyggeligt! Det er helt og aldeles gratis, men du skal lige tilmelde dig med en besked.

3 sept kl. 8-10 blid morgen stræk og visualisering (udendørs og bagefter morgemad) Det koster 225 kr at deltage.

18 sept. 10-15 Vandring med stilheden, her stiller vi skarpt på DIG- LIGENU. Det koster 750 kr at deltage og der er mulighed for sparring undervejs, lige så vel som der er lækker frokost.

29 sept. 19-21 Temaaften ved bålet- her visualisere vi lysten og hvordan vi får meget mere af den. det koster 225 kr at deltage

9 oktober 10-15 Playshop- Lad kreativiteten flyde, vildt lækker kreativ dag i det nye værksted. Der er naturligvis lækker frokost buffet og alle materialer er med i prisen uanset om du vælger keramik, maleri, tekstiler eller vil maks udfordres af den kreative overraskelse. prisen er 950 kr.

Du kan læse meget mere om begivenhederne på Facebook, under begivenheder. Når du har betalt er du sikret en plads. jeg glæder mig for vildt 🙂

Du kan tilmelde dig via mobilpay med at indbetale beløbet og notere begivenhed, du kan også lægge en besked.

Ikke om jeg vil begrænse min helt personlige superpower. Og det tænker jeg heller ikke at andre skal, tværtimod- derfor er programmet skruet så kreativt sammen, der er ingen begrænsninger, for måske hvisker skammen engang imellem til mig, som til alle andre, men jeg hører ikke længere på den, jeg anerkender blot dens tilstedeværelse også går jeg videre med det fede, frie, kreative og lystbetonede i mit liv. Det gør ikke engang ondt nogen steder, selvom det var en både tidskrævende og vildt dyr fejl.
Og nej, jeg bliver ikke en dårligere stifinder af at indrømme at jeg tager fejl, jeg bliver en bedre…

Det skamfulde i denne her situation ville ha været, hvis jeg ikke havde taget ansvar for min fejl. hvis jeg havde ladet som ingenting eller holdt hårdt mod hårdt på at det skulle lykkedes. Så ville det ha været skamfuldt, for jeg ved nemlig bedre. Og jeg gider godt gøre mig umage med mig selv og leve i Nærkontakt med den ægte, den autentiske og den kloge Piamaja.

Det er den kloge kone der taler. Det er den indre kloge kone, som vi alle sammen har, men som vi ikke ved eksistere før vi lærer hende at kende. Det er hende der “ved” og “ser” og praktisere selvansvarlighed i det levede liv. Det er hende der har taget så mange ture i hendes mønstre, at hun kender pige energien, moder energien og kvinde energien så godt, at hun tør skabe en ny bevidsthed, med alt det bedste fra energierne og skabe sin egen version; Den kloge kone.

Den kloge kone, tør nemlig slippe skammen over at tage fejl og hun ved at det hjælper ikke at dvæle og slå sig selv oveni hovedet, med alt det hun ikke nåede i mål med. Den kloge kone tager læringen og slipper alt andet. Hun mærker måske af gammel vane skammen, men ved også at skam, det forkrøbler, holder os tilbage og er invaliderende for hele livet og derfor gør hun som det passer hende, det hun brænder for.

Den kloge kone og hvordan du kommer i kontakt med hende, kan du læse meget nærmere om i bogen; Nærkontakt.

Skam, arvet skam, løgne, bedrag og arvede familie historier, kan i den grad nærstuderes i bogen Datter af Skammen- En sanselig beretning om frygtens væsen.
Og hvad er vi så bange for, ved at indrømme fejl? Det ved jeg jo godt. Sådan har jeg selv levet tidligere og også i denne uge, blev jeg lige endnu engang mindet om det og om hvordan det går, når vi ikke vil se skammen i øjnene, høre hvad frygten taler om og alligevel gøre det rigtige. Det fornuften og den kloge kone taler om.

Jeg overhørte et menneske, jeg holder meget af, nægte at indrømme at hun havde taget fejl. Jeg overhørte hende holde hårdt mod hårdt og lade sig bure inde af angsten for at indrømme, at hun var gået den forkerte vej og havde taget forkerte beslutninger og tilsidst blev fanget i et net af løgne og jeg overhørte hende fravælge så meget godt i sit liv, bare fordi hun ikke turde lytte til det rigtige, men valgte at gøre alt det forkerte, fordi hun var bange for at miste og derved mistede hun.
Det vi oftest er allermest bange for at miste, er det vi mister når vi ikke tør indrømme vores menneskelighed, vores bagside og der hvor vi fejler.

Vi må indrømme vores fejl. Vi må tale højt om dem og er de så dunkle og skamfulde, at vi tænker at vi ikke tør være åbne og ligetil omkring, at vi også er et menneske med alt hvad det indebærer, så må vi ihvertfald hviske dem sagte til de mennesker der er involverede. Tør vi ikke stå ved vores fejl og der hvor vi ikke lige har formået at slå til, holder vi mennesker omkring os i et fængsel. Ikke at fortælle sandhederne, som de er, er at fastholde os selv og andre mennesker i en lidelsesfuld situation. Og vi taber alt hvad der er godt og rart, ved at gøre det.

Uanset hvad er sandheden og fejlene altid nemmere i dagslyset, hvor vi kan nærstudere dem, fremfor i det skjulte og dunkle, hvor ingen kan se noget som helst og hvor det usete ofte, bliver til skam, skyld og tårnhøje, uløselige problemer.

Og nu har jeg lavet en fejl igen, se hvor mange fejl vi laver, hvert øjeblik- jeg har glemt at indsætte dimser hvor du kan bestille fra. DET ER HELDIGVIS EN AF DE SMÅ 🙂

Hvis du vil tilmeldes eller booke noget( en samtale med kroppen, en samtale, vokseværk, eller vil du blot knytte en bemærkning til nyhedsbrevet er det lige her:
Besked til Piamaja

Og jeg blir så glad for alle beskeder- så skriv du bare 🙂
Vil du bestille en af bøgerne, eller dem begge, så er det lige her:
Bestil bøger

Ps: Det er høsttid- ligenu kan vi høste det vi har brugt foråret på at så og som vi har brugt vinteren på at finde frem til var det rigtige og jeg ville elske at se lige netop dig til et arrangement i dette efterår.
Årstider betyder nemlig noget for den måde vi kan leve i nærkontakt med os selv på, men det ved du sikkert allerede, det skriver jeg så meget om i Nærkontakt og på de sociale medier.

Del:

Andre indlæg:

Livet rækker hånden ud

Det er søndag morgen. Der er lettere grus i øjnene. Solen skinner ind igennem terrassedøren. Der er kaffe i koppen og ud igennem højtaleren strømmer

Et nyt skridt

Hej. Jeg starter lige med at sige tak fordi du læser med- så ved jeg at det er på plads, hvis det glipper senere… Det

Send en besked

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.