Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Vil du have nyhedsbreve i øjenhøjde og skrevet med hjertet, kan du tilmelde dig her:

Livet rækker hånden ud

Det er søndag morgen. Der er lettere grus i øjnene. Solen skinner ind igennem terrassedøren. Der er kaffe i koppen og ud igennem højtaleren strømmer Thomas Helmigs bløde sengekants stemme, med sangen; Takker. Jeg er opladet, glad og selvom trætheden bor i kroppen idag, så er dagen vindunderlig. Der er tid til langsomhed og til fordybelse, hvis jeg gider.

Jeg sidder med den bedste energi i kroppen og vidunderlige oplevelser fra igår, genspilles i mig. Jeg havde den mest vidunderlige dag/aften og nat. Det kender du sikkert godt, det der med at gode oplevelser kan løfte os. Fylde os og give grobund for noget nyt.

Tirsdag er der fuldmåne. Vi er stadig i tvillingernes energi og månen er på tirsdag i Skytten. Det er power. Det er vildt. Det er festligt. Tvillingerne og skytten er de to tegn, der er overfor hinanden i årshjulet. Det er de to tegn der er de to allermest festlige tegn. De fremhæver hinanden, ophæver hinanden til et højere niveau og de frastøder hinanden. Som magneter. Du kender godt det der med magneterne. Vender man dem rigtigt, så kan ingen verdens kræfter skille dem ad- vender man dem på den anden led, er de umulige at samle.

Begge tegn, har vildt gode sociale kompetencer, når de gider og orker. Gider de ikke, så kan intet eller ingen, vende den der magnet, udover dem selv. Det er de til gengæld også super dygtige til og vi oplever oftest begge tegn, som festtegn, selskabelige tegn og intet er umuligt tegn. Der er ingen grænser. Visionerne er store, armbevægelserne ligeså og tvillingernes luft sætter godt og grundigt gang i skyttens ild.

Det er en vild fuldmåne på tirsdag, eller kan være det. Det kommer an på hvordan vi vender magneterne. Fuldmånen inviterer os til at tage alt det som skytten og tvillingerne er så gode til, til os. Lysten. Livslysten. Det sjove, det sanselige, det sociale- vi skal danse i måneskinnet, høre musikken og turde komme ud af hulen.

Vi skal turde bevæge os ud i livet igen. Vi skal bryde isolationen, vi skal opsøge kraftfulde fællesskaber og give os selv muligheder for at opleve verden på ny. Ikke med lyserøde briller på, ikke uden omtanke, men vi må åbne os selv op for, alt det nye der er i livet. Uanset hvad det er.

I går stod jeg badet i et menneskehav i Århus. 35.000 mennesker sammen for at fejre min og min venindes fødselsdag(Haha) Koncertbilletterne var 2,5 år gamle og vi gav dem til hinanden da vi blev 46- altså i en helt anden tid. Før Corona og alt hvad tiden de sidste 2,5 år har givet os af brydninger, sorger og bekymringer. Og glæde, ikke at glemme. Det var før vi sådan for ægte havde mærket, de store budskaber der var til os i de sidste år. Før vi allesammen blev væltet og sendt hjem på stuearrest, hvor vi så kunne sidde og mærke afsavn og en vis form, for lettelse efter alt det vi normalt ville gøre på godt og ondt.

Årene med corona, sidder dybt i os alle. Vi er for evigt forandrede. Og det er godt. Det trængte vi til og jeg gjorde i høj grad. Jeg trængte til at have tid til indsigt. Jeg trængte til at blive tvunget til at gå her sammen med mine børn og kun fokusere på det basale i livet. Os 4 i samhørighed.

Og selvom der hver anden uge pludselig blev en knugende stilhed og ensomhed, når mine børn drog til deres far, min forretning var truet med at gå nedenom og hjem og jeg reelt ikke anede hvor vores næste måltid skulle komme fra, så trængte jeg også til det. Jeg trængte til at blive tvunget til at gå her, med alle mine sår, alene. Og mærke vejen i mig, roden i mig og hvad der egentligt var på spil i mit liv. Det er kun sådan at drømme bliver til, er min erfaring.

Ofte beretter jeg ved tavlen og tegner min figur over oppe og nede/indsigt og handling- har du deltaget i noget her hos mig, så har du helt sikkert set mig gøre det (Figurerne er også i bogen Nærkontakt) Og af og til, fortæller jeg også om hvad der sker med os, når vi kommer væk fra os selv og at det er meningen, fordi det giver tilløb og mod til at komme tilbage, men denne gang på det helt rigtige spor og med saft og kraft.

Jeg trængte til at fornye, mit venskab med mig selv. Jeg trængte til at “se og vide” alt om det usynlige lydspor, som jeg er kommet af. Og som jeg oplever, at jeg har til fælles med så mange andre kvinder. Jeg trængte til at mærke skammen, frygten, længslerne og deres indflydelse på mig, så jeg kunne stå på Århus Stadion i aftes og mærke Thomas Helmigs ord, bevæge mig. Og vokse. Strække mig og på ny og lade rødderne på mit livstræ finde næring. Fordi jeg havde lyst. Simpelt, enkelt- bare lyst.

Og jeg mærkede glæden. Jeg mærkede bassen dybt ind i mig og jeg måtte knibe en tåre over hvor savnet den slags oplevelser har været, det at stå der og bare lade sig bløde op af musikken, lysten og det søde liv. Der var intet andet på dagsordenen end at nyde… Sammen med 35.000 mennesker.

Og det gjorde jeg. Jeg var bare lige der. Jeg lod bassen smelte min krop og mærkede dybt inde i mig, hvordan teksternes ord tog bolig i mig. Enkelt, simpelt og ukompliceret, dybt ind i hele mig.

Hele vejen hjem, havde jeg selskab af bilens lyde og den næsten fulde måne, som oplyste natten. I to stille timer, sad jeg i bilen, overvældet af ordene, bassen, musikken og menneskehavet, imens jeg nærmest umærkeligt lod bilen, selv finde vejen til Ribe. Det var magisk, det var forløsende at sidde der i månens lys og mærke dens lokkeri og hviskeri til mig; Kom nu ud af hulen. Det er enkelt, simpelt og ligetil.

Det er i virkeligheden ufatteligt enkelt… Og dødhamrende svært, hvis vi ikke tør tage os selv til mage, hvis vi ikke tør vende magneterne rigtigt og se hvor fantastiske vi er og hvis vi ikke sådan for alvor er overbeviste om, at vi er det værd.

I næste uge, bliver det muligt at modtage et mikrotræningsforløb fra mig, i at knytte et ubetinget venskab med sig selv, sådan at vi har så stor tillid til os selv, at vi tror på at det er muligt at vende magneterne rigtigt. Hold øje med Facebook og Instagram- jeg skal nok tale højt om det.

Hvis du vil vide mere om hvordan månen påvirker os alle, hvordan årstidernes skiften og astrologiens usynlige indvirkning kan guide dig, kan du læse meget mere i bogen Nærkontakt. Er du nysgerrig på det usynlige lydspor af skam, frygt og længsler- og at vokse ind i en ny rolle, kan jeg kun anbefale dig at gå på opdagelse i bogen; Datter af Skammen- En sanselig beretning om frygtens væsen. Begge bøger kan bestilles lige her:

www.piamajas.dk/boeger

Inde på hjemmesiden kan du også læse meget mere om forløbet Vokseværk, sparring og nå, ja- mig.

Tak fordi du har læst med. Jeg vil nu ud i den dejlige sommerdag og lade dagen gå sin gang, med langsomme bevægelser, i shorts og bare tæer- Og belært af dagen igår, vil jeg idag huske solcremen. Har du spørgsmål, kommentarer, eller vil du gerne høre mere om Vokseværk, så læg en besked, jeg giver en gratis telefonisk vejledning, inden du booker, så vi er sikre på, at det er os to, der skal hjælpe dig med at vokse ind i dig og ud i livet.

Du får lige Thomas Helmigs ord til slut:

Livet rækker hånden ud,
Jeg tager imod,
Som et sommerstjerneskud,
Jeg tager imod.
Gennemblødt af gaveregn,
Lykkelig og på vej,
Står jeg og tager imod fra dig

Kh. Piamaja.

Del:

Andre indlæg:

Et nyt skridt

Hej. Jeg starter lige med at sige tak fordi du læser med- så ved jeg at det er på plads, hvis det glipper senere… Det

Send en besked

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.